Lille partnerskab, fjordreje

Det lille partnerskab - Fjordreje

Foto: Destination Limfjorden

Her kan du læse mere om hvad det lille partnerskab præcis indeholder for 2024. I prisen er et medlemsskab inkluderet.

PRIS: KR. 1.000,- /årligt ekskl. moms

I det lille partnerskab, "Fjordrejen", indgår...

Stort netværk og kompetencer

6-8 kollegaer fra Destination Limfjorden med stort netværk og med kompetencer indenfor bl.a. markedsføring, forretningsudvikling, gæsteservice, fundraising, bæredygtighed, kommunikation mm.

 

Synlig på hjemmeside (dk/de/com) via GuideDanmark samt på VisitDanmark

I samarbejde med dig, udarbejder vi en præsentation af din virksomhed eller produkt på vores hjemmeside på dansk, engelsk og tysk. Præsentationen består af en beskrivelse, billeder fra din virksomhed, fakta oplysninger, kontaktoplysninger og links til din hjemmeside og eventuelle sociale medier.

 

Din virksomhed i Destination Limfjordens trykte magasin (som minimum i oversigten)

Som partner kommer du med i vores trykte magasin, som bliver delt ud i hele landet. Magasinet dækker hele vores destination og giver masser af inspiration til gode oplevelser i vores smukke Limfjordsland. Du kommer som minimum med i oversigten. Magasinet bliver opdateret en gang årligt.

 

Visning af events i online kalender

Du får mulighed for at få vist dine events i vores online begivenhedskalender. Har du mere end 5 daglige events på et år, vil du blive lært op i selv at oprette dem i vores system.

 

Få udleveret vores ’Destinationskort’ samt evt. andre relevante tryksager til dine gæster

Som partner får du et antal gratis fysiske destinationskort og evt. andre relevante tryksager til uddeling til gæster.

 

Adgang til billeddatabase og designguide

Adgang til en billeddatabase med billeder og videoer fra vores Limfjordsland. Billederne kan frit bruges til kommercielt brug, og vi tilføjer løbende flere. Derudover kan man frit bruge vores logo, farver og skrifttyper.

 

Links direkte til din hjemmeside (Linkbuilding)

Søgemaskinerne bruger de links, som peger ind mod dit website – først til at finde dit indhold og dernæst til at vurdere kvaliteten af indholdet og dermed din autoritet. Hvis du får links fra sider, som enten har høj autoritet, høj ekspertise eller begge dele (som vores), bliver du arrangeret højere i f.eks. google. Derfor sørger vi for, at linke direkte til din hjemmeside.

 

Mulighed for deltagelse til vores årlige Turisme Årsmøde

Som partner hos Destination Limfjorden kommer du med til vores årlige Turisme Årsmøde, hvor vi har aktuelle emner på dagsorden. Der bliver mulighed for at netværke og få en faglig snak med vores medarbejdere. Her vil vi bl.a. fortælle om markedsføringsaktiviteterne i det kommende år. 

Med partnerskabet Fjordreje, kan du deltage gratis med 1 person fra din virksomhed. Ønsker du at der deltager flere fra samme virksomhed, koster det 295.- pr. ekstra person. (Pris for ikke-medlemmer er 495.-)

Arrangementet afholdes i efteråret.

 

Mulighed for deltagelse til vores årlige generalforsamling & Turisme Kick-off

Foruden stemmeretten og indgående orientering om Destination Limfjordens status, er dette arrangement også startskuddet til den kommende turistsæson. Glæd dig til relevante og aktuelle indslag samt inspirerende gæstetalere. 

Med partnerskabet Fjordreje, kan du deltage gratis med 1 person fra din virksomhed. Ønsker du at der deltager flere fra samme virksomhed, koster det 295.- pr. ekstra person. (Pris for ikke-medlemmer er 495.-)

Arrangementet afholdes i foråret.

 

Mulighed for deltagelse i temanetværk, kendskabsture, mm.

Et par gange i løbet af året inviterer vi til emne-/brancherelevante partnermøder, hvor der er mulighed for sparring og erfaringsudveksling.

Kontakt os til en uforpligtende snak

Er du i tvivl om hvilket partnerskab du skal vælge, står vi altid klar til at vejlede om valg af det rette partnerskab.

Tanja Bonde, Destination Limfjorden

Manager – Netværk og Partnerskaber

tabo@destinationlimfjorden.dk

Ole Kragelund, Destination Limfjorden

Ekstern konsulent

ok@destinationlimfjorden.dk

Hier finden Sie weitere Anregungen:

Mehr über die Destination Limfjord

Wichtige Hinweise

    Destination Limfjorden © 2024
    Deutsch