Weiter zum Inhalt
©  Foto:

Kunst i Grønning

Kunst i Grønning er et kunstnerdrevet udstillingssted, som huser ca. 20 faste kunstnere under 600 kvm. tag.

Hos Kunst i Grønning kan du opleve mange forskellige stilarter og medier, så du finder helt sikkert noget for enhver smag.

Der udstilles alt fra granitskulpturer til møbler, fra maleri til glaskunst og fra bronze til grafik. Kunstnerne der udstiller er både lokale og nationale. Hver anden måned kommer der en ny gæsteudstiller, som altid markeres med en fernisering med livemusik og en hyggelig stemning. Der er desuden en del andre arrangementer i huset og man vil ofte kunne opleve små spontane koncerter.

Når der er åbent i weekenderne, skiftes kunsterne selv til at være der, så der er altid mulighed for en god snak og debat om kunst – både specifikt og generelt.

Stedet er kendetegnet ved dets mangfoldighed, både i udtryk og indhold, men særligt ved en god og afslappet stemning og atmosfære, som giver gæsterne plads til at få en god kunstoplevelse. Det er gratis at komme ind og der er også mulighed for at købe et værk eller to, i alle prislejer.

Kunst i Grønning bestræber sig efter at give gæster en god og inspirerende kunstoplevelse i høj kvalitet og med noget for enhver smag. De bestræber sig også på at give gæsten en eftertænksomhed og spirende nysgerrighed på mere kunst.

For mere information

Hvis du vil vide mere om Kunst i Grønning, så besøg deres facebookside: Kunst i Grønnings facebookside

Udover deres faste åbningstider (se nedenfor), har de også åbent efter aftaler og ved arrangementer.