Om verdensarven

De unikke molerklinter fortæller historien om vulkanudbrud, klimaforandringer og et fortidsliv, som i dag gør området til et af Danmarks mest spektakulære natur- og geologiområder.

Uanset om du er på ferie ved Limfjorden, på udflugt med familien eller bor i området, venter der fascinerende oplevelser i naturen. Gå på opdagelse langs klinterne, find fossiler millioner af år gamle, oplev de dramatiske landskaber og bliv klogere på, hvorfor verdens øjne er rettet mod dette helt særlige hjørne af Danmark. Her kan du dykke ned i fortællingen om verdensarven og få inspiration til dit næste besøg.

Hvorfor er området unikt?

At Hanklit og Knudeklint er enestående geologiske lokaliteter, der er særdeles rige på meget velbevarede fossiler. Flere end 700 arter af forhistoriske organismer, bl.a. fisk, fugle, insekter og planter, er fundet i moleraflejringerne. Arter som opstod og levede kort tid efter den femte og sidste masseuddøen på jorden, der blandt andet udryddede dinosaurerne. Hanklit og Knudeklint er et vindue til en skæbnestund i livets udvikling. Et arkiv, der kaster et unikt lys over utrolige detaljer om livets genstart efter den femte masseuddøen. Klinterne giver os ny viden om en meget vigtig fase i livets udvikling – evolutionen hos de direkte forfædre til mange, nulevende plante- og dyrearter, især indenfor fiskene.

At Den Vestlige Limfjord har ekstremt velbevarede fossiler lejret i geologiske lag fra den mest intense, verdensomspændende temperaturstigning, der har fundet sted siden dinosaurernes uddøen. Videnskabsfolk kalder den markante temperaturstigning det Palæocæne-Eocæne Termale Maksimum (PETM). Perioden er en nøgleperiode i forhold til at studere og forstå klimaforandringers betydning for og indflydelse på organismer og økosystemer. Det er veldokumenteret, at PETM udgør en af de bedste analogier til at forstå de nuværende og fremtidige klimaforandringer på jordkloden.

UNESCO-ansøgningen

I 2016 besluttede en enig forskergruppe, at de velbevarede fiskefossiler i moleret på Fur og Mors var det mest oplagte grundlag for en UNESCO-ansøgning.

At blive blåstemplet som UNESCO Verdensarv er et meget lille nåleøje at slippe igennem. En lokalitet kan kun udpeges som UNESCO Verdensarv, hvis lokaliteten har ”enestående universel værdi”. Det vil sige: Har unik værdi for nuværende såvel som kommende generationer af hele menneskeheden på tværs af nationale landegrænser.

Noget, der gør Den Vestlige Limfjord med Hanklit og Knudeklint helt unik som geologisk lokalitet, er, at mange fossiler er ekstremt velbevarede – nogle sågar i tre dimensioner. Det vidunder skyldes de såkaldte kalkkonkretioner også kaldet cementsten.

Nærmest som var de en kiste eller en sarkofag, har cementstenene beskyttet fossilerne mod sammenpresning.

Kalkkonkretioner – eller cementsten – er spredte linser på op til over en meter i diameter eller lag, hvor porer og hulrum i moleret blev udfyldt af kalkholdige væsker, der størknede og hærdede lidt under havbunden. Som følge heraf blev cementstenene hårde og har bevaret de fineste og mest komplette fossile planter og dyr i en grad, som ikke ses tilsvarende noget andet sted i verden.

Den ekstremt høje bevaringskvalitet har endda ført til opdagelsen af oprindelige molekyler i nogle af fossilerne. For eksempel er molekylære rester af hæmoglobin fra røde blodlegemer blevet fundet i den kulstofholdige film, der repræsenterer den oprindelige hud på en havskildpadde. Samlet set giver de mange fund et helt unikt og detaljeret billede af det fascinerende dyreliv, der eksisterede for omkring 55 millioner år siden.

Fossilerne er dokumenteret som nogle af verdens mest velbevarede og udgør samtidig verdens ældste artsrige fiskefauna efter den masseuddøen, hvor blandt andre dinosaurerne uddøde.

Molerklinterne på Fur – herunder særligt Knude Klint – er samtidig det eneste sted i verden, hvor man kan se, hvordan klimaforandringer for 56 millioner år siden påvirkede fiskefaunaen.

I 2024 blev UNESCO-ansøgningen, der består af et hovedværk på 274 sider samt et opslagsværk med bilag på 257 sider, afleveret til kulturminister Jakob Engel-Schmidt af en 10 personer stor delegation fra Skive og Mors. 

i slut juli 2026 blev Den Vestlige Limfjord repræsenteret ved Hanklit og Knudeklint udnævnt til UNESCO Verdensarv under det såkaldte kriterium VIII (8), da området indeholder ”enestående eksempler på væsentlige stadier i Jordens historie og livets udvikling”.

Fossilerne og historien

Kystklinterne ved Hanklit og Knudeklint indeholder talrige usædvanligt velbevarede og forskelligartede fossiler fra forhistorisk flora og fauna. Der er fossiler af følgende organismer: 

• Havlevende hvirveldyr (fisk, havskildpadder mv.)
• Landlevende hvirveldyr og hvirvelløse dyr (fugle, insekter mv.)
• Marine alger
• Landlevende planter (forstenede træstammer, grene, blade, sporer og pollen mv.)
• Marine, hvirvelløse dyr (krabber, søstjerner mv.)

Den Vestlige Limfjord har længe været kendt for sine fossiler. Præcist hvor længe er vanskeligt at sige, men i hvert fald siden den første, simple tegning af en fossil fisk fra Fur i 1763.

Der skulle gå yderligere 100 år, inden den første videnskabelige beskrivelse af fossiler blev offentliggjort. De første insekter fra moleret blev beskrevet i 1922, men det var så sent som i 1941, at den første, fossile fisk blev beskrevet videnskabeligt. Næsten 200 år senere end den simple tegning.

Siden da, har de eocæne aflejringer og fossiler fra Den Vestlige Limfjord spillet en stadig vigtigere rolle i videnskabelige studier af forskellige fossilgrupper, især fisk, fugle og insekter. Hanklit og Knudeklints internationale videnskabelige betydning vokser betydeligt i disse år – hvilket især skyldes den hyppige forekomst af fossiler og deres enestående bevaringsgrad. Og at de to klinter blotlægger den tidlige fase efter dinosaurernes uddøen, da udviklingen af det liv, vi kender i dag, tog sin begyndelse.

Fossiler af særlig national værdi bevares i henhold til national lov til videnskabelige og udstillingsrelaterede formål. Enestående fossiler kategoriseret som Danekræ tilhører staten, og enhver person, som finder eller kommer i besiddelse af sådanne fossiler efter 1989, skal straks aflevere dem til Statens Naturhistoriske Museum eller et nationalt anerkendt lokalt naturhistorisk museum, i dette tilfælde typisk Museum Mors eller Museum Salling.

Indsamling af fossiler er muligt for forskere, amatørgeologer og turister fra flere nedlagte molergrave på Fur og Mors. Steder, der ikke er underlagt samme beskyttelsesregler som kystzonen og de nominerede lokaliteter.

De lokale museer Museum Mors og Museum Salling samt Statens Naturhistoriske Museum i København huser imponerende eksemplarer af de vigtigste fund fra moleret.